Førstehjælp, hjertestartere og brandudstyr

Publiceret 13-06-2019

Skoleindkøb sikrer særpriser på førstehjælpskurser, hjertestarter (køb eller abonnement), diverse udstyr til brandbekæmpelse samt servicering af brandudstyr

Skoleindkøb har indgået en aftale med First-8, som sikrer vores medlemmer nedsat pris på hjertestarter, førstehjælpsudstyr og -kurser samt udstyr til brandslukning.

Aftalen betyder, at et medlem kun behøver én leverandør for løsninger på sikkerhedsområdet, da First-8 også servicerer skolens nuværende udstyr, hvis man ønsker det.

Priserne på varer og ydelser er tydelige, og der er ikke skjulte omkostninger eller betingelser. Alle ordrer på varer til levering er med fri fragt i hele Danmark.

Hjertestarter til udendørs opsætning

Skoleindkøb har valgt at indgå aftale om særpriser på en god og populær, intuitiv hjertestarter - Mediana A15 - med tilhørende metalskab med varme til udendørs montering. Derved kan skolen placere hjertestarteren, så den er let tilgængelig, uden at en låst dør kommer i vejen.

Aftale uden bindinger

Aftalen giver skolen fri mulighed til at købe et enkelt produkt eller flere uden at være bundet til nogen aftaleperiode.

Ønsker skolen en hjertestarter, kan man vælge imellem at købe sin egen hjertestarter eller få den på et abonnement, begge dele til en attraktiv pris.

Abonnement på en hjertestarter inkl. service (eller et serviceabonnement på en hjertestarter, skolen selv har købt), har ingen bindingsperiode og kan dermed opsiges til en måneds udgang.

Fleksible førstehjælpskurser med online opfølgning

Køb af førstehjælpskurser sker enkeltvis, så man ikke er bundet til at afholde flere kurser eller på andre tidspunkter, end man selv ønsker det.

Kurserne kan bruges både til ansatte og elever og afholdes på skolen. Der tilkommer ikke yderligere omkostninger, idet fx instruktørernes transport er inkluderet.

Som det er standard for et førstehjælpskursus, kan der højst være 16 deltagere med den almindelige instruktørbesætning. Hos First-8 behøver man ikke at fordoble kursusprisen, hvis man har behov for nogle ekstra deltagere, men kan tilkøbe ekstra personer enkeltvis.

Det generelt mest anvendte kursus varer 4 timer. Der er en online læringsplatform inkluderet, så deltagerne kan holde deres viden ajour efter selve kurset.

Flere hjertestartere redder liv – registrér jeres hjertestarter

Har I egentlig en hjertestarter i forvejen?

Hver dag rammes 12 danskere af hjertestop, hvoraf 1 overlever. Med brug af en hjertestarter og livredende førstehjælp kan overlevelseschancen stige til op mod 70 %.

Sundhedsstyrelsen, Trygfonden og Hjerteforeningen anbefaler, at flere danskere lærer førstehjælp, og at der sættes flere hjertestartere op lokalt i Danmark. Trygfonden har derfor også oprettet en hjemmeside, hvor man som skole kan oplyse, at man har en hjertestarter, som kan bruges af andre i nødstilfælde.

Om First-8

First-8 er en landsdækkende virksomhed, hvor fokus er at tilbyde førstehjælpsundervisning, vejledning og salg af hjertestartere til Danmarks billigste priser. Alle deres hjertestartere er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

First-8 bruger ledere og certificerede førstehjælpsundervisere fra Forsvaret til at uddanne skoler i de nyeste guidelines inden for førstehjælp. Der er et stort netværk af undervisere geografisk spredt i landet, så længere køreture ud til kurser på skolerne i videst muligt omfang undgås. Flere efterskoler har allerede benyttet First-8’s førstehjælpskurser. 

Udstyr til brandbekæmpelse samt servicering af brandudstyr er ligeledes blandt firmaets varer og tjenesteydelser. Vær opmærksom på, at I hos First-8 også kan købe servicering af det brandslukningsudstyr, I har i forvejen.

I er altid velkommen til at kontakte First-8 på tlf. 4290 9292.
Husk at oplyse, at I er medlem af Skoleindkøb for at få gavn af særaftalen.

Priser og bestilling for medlemmer af Skoleindkøb

Medlemmerne kan finde sortimentet og de nedsatte priser på det lukkede medlemsområde, som kræver logind. Her findes aftalen i undermenuen ”Aftaler til pedellen”.
Kontakt Skoleindkøb, hvis I som medlem mangler jeres logind-oplysninger.

Bestillingen til særpriser foregår fra First-8’s særlige webshop for Skoleindkøbs medlemmer.
Link og brugernavn til webshoppen findes på Skoleindkøbs medlemsområde eller fås ved henvendelse til Skoleindkøb.