Slip billigere fra autoværkstedet

Publiceret 02-03-2020

Skoleindkøbs aftale med Skorstensgaard kan bruges både til skolens og medarbejdernes private køretøjer

Skoleindkøb har indgået aftale med de 25 Skorstensgaard-værksteder (find dit lokale under "Afdelinger") om service og reparation af biler, minibusser og trailere.

Aftalen kan bruges både til skolens og til medarbejdernes private køretøjer med samme fordele.
Skolen hæfter ikke for privat brug af aftalen.

Skoleindkøbs rabatter og særpriser kan ikke kombineres med andre rabatter/kampagner.

Skolens brug af aftalen:
• Oplys ved booking hvilken skole, køretøjet tilhører.
• Skoleindkøbs medlemmer er på forhånd oprettet i systemet.
• Faktura sendes til skolens hovedmail.

En medarbejders brug af aftalen:
• Ved booking hos dit lokale Skorstensgaard-værksted skal du oplyse, hvor du er ansat, og at skolen er medlem af Skoleindkøb.
• Betaling ved afhentning af bilen.

Der er garanti på

Alle biler serviceres og repareres efter fabriksforskrifter, så fabriksgarantien opretholdes.
3 års garanti på alle OEM-reservedele, 5 års garanti på skadesarbejde.

Aftalens rabatter og priser

Medlemmerne kan finde rabatsatserne og særpriserne på det lukkede medlemsområde, som kræver login. Her findes aftalen i undermenuerne ”Aftaler til pedellen” og "Aftaler til medarbejderne". Kontakt Skoleindkøb, hvis I som medlem mangler jeres login-oplysninger.

Hvorfor medarbejderne?

Skoleindkøb er sat i verden for at sikre skolerne billigere og regulære, gennemskuelige aftaler og priser. Vi hjælper til gode aftaleforhold og besparelser.

Som her kan leverandøren til vores medlemmer nogle gange også bidrage med et godt tilbud til skolernes medarbejdere. Når vi synes, at det giver rigtig god mening som et supplement, og når skolen ikke bliver involveret i medarbejdernes private brug af en medarbejderaftale, så siger vi ja tak til denne ekstra fordel.

I skrivende stund har Skoleindkøb separate medarbejderaftaler for privatkøb af bøger hos Saxo, private briller hos Louis Nielsen (som for skolens vedkommende bidrager med en aftale om skærm- og arbejdsbriller) samt nu også værkstedsbesøg.